A7 giftbox fra Made With Love indeholder 16 dies der kan bruges til at samle og dekorere den fineste æske til dine A7 kort + kuverter, eller mange andre gaver. Den færdige æske måler ca. H: 8.6 cm, B: 11,5 cm, D: 4,3 cm når den samles som beskrevet I vejledningen herunder.
Æsken kan forhøjes ved at ændre på de karton stykker du skærer til indeni, eller ved at lave den til at bruge en æske del istedet.
Ved f.eks. at bruge 1 æske del og skære den andet æske del i tynd plast og klippe de små lim flapper af, kan du lave emballage til 3 små trommer (Dan Dies 7863).
Udover æsken indeholder sættet forskellige dies til at lave pynte lag på æsken, vinduer ind I den, et tag, en sløjfe og en tillykke tekst med skygge.
- Æske: 14,85x22 cm (Obs: Kan skæres på A5, da top flapperne ikke BEHØVER være hele)
- Sløjfe: 4,3x3,9 cm
- Tillykke: 6,4x1,8 cm (Skygge: 6,7x2,1cm)
- Tag: 8,8x1,7cm
- Største lag: 10,4x3,2 cm
- Skær 2 æske dele, 1 til låg og 1 til bund.
- På begge æske dele fold alle de stiblede linjer.
- Lim side flapperne til indersiden af æsken, så du nu har en 3D form.
- Fold top flapperne ind i æsken og lim dem godt fast. Disse er med til at afstive æsken lidt.
- Skær 2 stykker karton til ca. 11,3x6 cm og lim dem fast på indersiden af bunden. Disse er med til at holde æsken lukket.
- Valgfrit: Skær 2 stykker karton til ca. 4,1x6 cm og lim på indersiden af de korte sider af bunden.